Thursday, March 15, 2007

Der er et eller andet der skurrer....

På den altid underholdende blog Forældre for flere fede ungdomshuse, har en mor til en bruger et langt indlæg. Indlæg fra en mor.

Hun lægger godt fra land med at afvise vold og sondrer mellem de fredelige brugere og de voldelige autonome.

Det er også vigtigt i den forbindelse at slå fast, at de tidligere brugere af ungdomshuset ikke er det samme som de autonome.

Hvis de autonomer er kommet i huset og har deltaget i mandagsmøder etc. er de så ikke brugere. Hun understreger så, at "Men ungdomshusets brugere er ikke en flok ballademagere. Det er en flok unge med noget på hjertet."

Det er flot... men hvad var det så lige der skete 16. dec og her i marts...? Man kan sige at det nogen havde på hjerte var brosten, molotow coctails, kanonslag etc.

Og senere fortæller hun om hvad det er hendes søn vil : "Han vil bare gerne have et sted, hvor han kan være sammen med de mennesker, der ligner ham selv. Et sted, hvor han kan spille musik, lave mad i et folkekøkken, et selvstyrende sted, hvor han kan diskutere, grine og bliver opdraget og lære om demokrati, et sted, hvor han bliver taget alvorlig - uden pædagoger og andre velmenende voksne, der skal fortælle ham, hvad, hvor og hvornår han skal gøre noget."

Jeg håber at moderen også selv tager del i opdragelsen af sin 13 knægt og ikke overlader det til eks. mandagsmødet at definere hvad der er demokratisk opførsel.

Baseret på begivenhedernes gang, så ser det ud til at brugerne har været stærkt influeret af de voldelige elementer, som i følge moderen ikke er repræsentative.

"En gave (brugsretten til huset) blev givet…, og gaven blev ”taget tilbage”… Er der noget at sige til, at der er vrede og frustration blandt de unge? Hvem kan forsvare, at man giver en gave og så tager den tilbage igen, når det passer en? Vis mig det hjem, det sted, hvor det er god kutyme."

Newsflash : Brugsretten var ikke en gave. Det var en særrettighed, der blev tilstået en gruppe på det tispunkt, således at Weidekamp slap af med et problem... Den særrettighed blev inddraget for 7 år siden..... Det er frustrerende for den gruppe, men med et demokratisk sindelag, ville man nok ikke gå på gaden og lave optøjer. Man ville nok have brugt bare lidt tid på at afsøge hvordan man kunne bibeholde et sted på et realistisk grundlang.

og hun bliver ved.... og ved.

"De skal ikke have et hus, fordi de laver ballade. De skal have et hus, fordi de har krav på det. Spørgsmålet om, om fonden Jagtvej 69 skal betale for huset, kan besvares med det korte og rungende NEJ, de unge allerede har givet. Det skal fonden IKKE."

Kære lille mor. De har ikke KRAV på et hus. Og nej de unge har ikke givet noget, de har på et tidspunkt FÅET noget.

Man bliver så træt.....

Billedet øverst i posten er af nogle af de fredelige unge samt en enkelt af de autonome... det er den autonome til .. øh højre, næ.. det er vist nummer 2 fra venstre.. øh.. Pis.. jeg ved ikke hvem det er. Men der er vist ikke nogen af de fredelige, der siger nej til voldelig modstand...


0 Comments:

Post a Comment

<< Home