Tuesday, January 23, 2007

Noget om Urmagere.

Hvad er problemet med urmagere?

Jo det er at de tillader sig at eje en butik, de er nemme ofre for røverier, de er skydegale, går amok og er potentielt barnemordere. Det er i hvert fald holdningen på Pusteren.

"Mavepusteren og Mavepusterinden" (hvad blev der af Kirle...?) har d.23.jan begået et indlæg Selvtægt og Hykleri hvor Allan (er ikke sikker på om det er ham, men stilen ligner unægtelig) skoser højrefløjen for hykleri fordi man ikke tager afstand fra Urmagerens handling.

Hrmh... nu er der ikke kilder eller lign. så det er svært at gætte hvem "højrefløjen" er og hvad der ligger i "forsvar for". Det kunne være Eva Smidt, der i berlingeren siger at urmageren kan have handlet i "forståelig ophidselse" Kilde. Hun er sandsynligvis i følge Pusterens definitionsudvidelser højreradikal.

Videre kan Allan både beskrive hændelsesforløb ("han dasker til røvere","går amok og skyder omkring sig i den lille butik"), urmagerens intention ("planlægger at skyde eventuelle fremtidige røvere") samt bebrejde urmageren at han ikke når at overveje at han kan "blive barnemorder for at forsvare sin ejendom".

Og man formår at indkludere både Ungdomshus og Krigen i Irak.

Der er ikke et øje tørt.

Allan har ikke noget bud på hvad der skal til for at løse problemet. Eller jo det har han. På the-citizen har han foreslået om at våbenloven skal strammes, fordi hvis urmageren ville have gjort noget strafbart ved at have et våben ("smidt i brummen"), så ville han ikke have gjort det.

Det er da et interessant synspunkt, som man havde håbet at han ville uddybe. Og hvorfor er det ikke mere naturligt at hæve straffen for bevæbnet røveri? Eller evt. hjælpe Urmagere generelt med at betale for forsikringer og røveribeskyttelse for de er jo en minoritet.

Kunne man forestille sig at Ritt ville købe et hus til ham, så han kunne udfolde sig der?

Nå tag et glas mælk og tør øjnene...

0 Comments:

Post a Comment

<< Home